Under mit besøg på forårets Bread & Butter messe i Berlin var jeg så heldig at få en rundvisning hos Lee af Peter Faerch, som er salgschef for Lee i Skandinavien. Faerch er stor denimentusiast og dybt fascineret af, at denim konstant ændrer sig. Intet tekstilprodukt er lige så højt elsket som jeans og med undtagelse af læder er denim det eneste materiale, der bliver smukkere med alderen.




